Bogføring, Bogholder


Mit hjerte banker for at hjælpe virksomheder med at holde styr på deres økonomi igennem rettidig bogføring og opfølgning.

 

Økonomifunktionen kan ses som hjerte og lunger, uden dem kan man ikke bestå, men hjernen bag virksomheden, dens arme og ben er virksomhedsejer, det er dig. Sammen skaber vi rammen, ved at gennemgå den procedurer du har i dag og udvikle videre på strategien for dit bogholderi.

Mit mål er, at skabe et langvarigt samarbejde med mine kunder, som bygger på tillid og nærvær. Jeg vil være din sparringspartner når det kommer til bogføring og digitalisering.

Karen Marie Skov

                Lidt om mig.


Jeg har længe arbejdet med ideen om at gå selvstændig og efter endt uddannelse og en del år på bagen i bogførings og regnskabsbranchen var tiden inde til at tage springet. 


Nu er jeg her, hvor jeg arbejder ud fra filosofien, om at et godt samarbejde med mine kunder krydret med min viden og faglighed, så er der ingen grænser for hvor vi kan føre det hen. 


Med min uddannelse indenfor kontor med speciale i økonomi og erfaring som bogholder og Revisorassistent har jeg indblik i de krav der stilles til regnskab og kendskab til den lovgivning der omgiver os i hverdagen.

Den erfaring vil jeg bruge til at finde netop det, der skaber værdi i forhold til mine kunders bogholderi. Der er ikke to virksomheder, som er ens og derfor er det vigtigt at vi finder den løsning som er mest optimal for den enkelte.


Samtidig er jeg også stor fortaler for digitalisering og jeg er af den overbevisning, at med relativt få ændringer så kan alle være godt på vej til målstregen for digitalisering. 


Jeg arbejder udelukkende i E-conomic, og de programmer der kan integrere hermed. Jeg er behjælpelig med overgangen, hvis du har et andet program.




Kurser

For mig er det vigtigt at holde mig opdateret i form af kurser og generel information bl.a. FDR og Cereda.

Det har budt på følgende: 

  • Løn og ansættelse, nyheder og aktuelle emner. 
  • Digital bogføring, tips og tricks.
  • GDPR (i egen virksomhed)
  • Klargøring til årsrapporten og bogføringsloven. 
  • Skat generelt og i mindre virksomheder.
  • Aktuel moms og skat.

Ydelser jeg kan tilbyde

Bogføring

Løbende bogføring sikrer dig det allerbedste overblik over økonomien i din virksomhed. Jeg tager hånd om din bogføring og samtidig vil jeg have et øje på om du opnår de rette fradrag.

Jeg vil løfte dit bogholderi i det interval som giver bedst mening for dig, det kan være på uge-, måneds-, halvårsbasis afhængig af hvor kompleks din virksomhed er.

Debitorstyring

Du fakturer selv dine kunder, herved sikrer vi den mest korrekte fakturering. Derefter følger jeg op på om kunderne betaler til tiden. I tilfælde af at det ikke sker, kan der igangsættes en rykkerprocedure efter ønske.

Dette er blandt andet med til at sikre dig et bedre likviditetsflow.

Kontakt til Revisor

Jeg kan være dit bindeled mellem dig og revisor. Så vil det være mig der tager kommunikationen med revisor og hiver fat i dig, når du skal forholde dig til noget. Det vil også være mig der aftaler med revisor vedr. materiale til årsregnskab og lignende.

Kreditorstyring

Ved løbende bogføring af dine leverandør bilag, vil jeg sikre bedre mulighed for rettidig betaling, så du undgår kedelige gebyrer.

Du vil hele tiden have et opdateret overblik over skyldige omkostninger og dermed bedre likviditetsstyring. 


Momsangivelse

Er angivelse af moms og afgifter, bare noget besværligt noget, så lad mig tage hånd om det. Jeg holder styr på fristerne og angiver når det er tid. Så kan du bruge tiden til at gøre det du er bedst til og skabe mere værdi for din virksomhed.

Digitalisering/automatisering

Det kan virke uoverskueligt at skulle digitalisere bogholderiet efter mange år med fysiske bilag. Men oftest skal der kun små ændringer til, så passerer du også målstregen.

Sammen finder vi den løsning der er bedst for dig, og jeg er med hele vejen. 


Kontakt mig i dag.

Mandag - Torsdag
09.00 - 15.00
Fredag
09.00 - 13.00
Lørdag - Søndag
Lukket